|
DI TEMBE LÆRKER SYNGER.
Kyndmes.
De æ ti, de æ ti,
i no æ kyndmee fåbi,
o vi lærker hå låw te o syngh;
hå vi tø, hå vi frøet,
de ær ålti wo trøst,
vi må syngh, vi må syngh, vi må syngh!
Law æ sommer wo væk,
fløw vi mæj o æ træk
æn vænd te de fransk 0 de tysk,
man eet ku vi glæmm,
i de æ hæer, vi hå hjæmm,
få deer ku ju ingen snak jydsk.
Di vild sæt wos i bur,
de æ mud wo natur,
i vi ska blyw i de fri mæ wo stæmm;
vi slåp ud å m.klæmm,
o igjæn æ vi hjæmm,
vi æ hjæmm, vi æ hjæmm, vi æ hjæmml
Vi æ kommen tebåeg,
vi ska ha wos æn måeg
æn gue lille måeg o æn reel
Kommer ti, kommer rå,"
æn ska ålti væ glå
æ vi tåw, fo vi dåvvelt o glee!
|
|
De Tømmerbylærker synger
Kyndelmisse
Det er tid det er tid
nu er kyndelmisse forbi
og vi lærker har lov til at synge
har vi tø har vi frost
det er altid vor trøst
vi må synge, vi må synge, vi må synge.
Da sommeren var væk
fløj vi meget på træk
en vending(tur) til det franske og det tyske
men vi kunne ikke glemme
det er her, vi hører hjemme
for dér kunne ingen snakke jysk.
De ville sætte os i bur,
det var imod vores natur,
vi skal blive i det fri med vores stemme
vi slap ud af klemmen,
og igen er vi hjemme.
vi er hjemme, vi er hjemme, vi er hjemme.
Vi er kommet tilbage,
vi skal have os en mage.
en god lille mage og en rede.
Kommer tid kommer råd
man skal altid være glad,
er vi to får vi dobbelt (af) glæde.
|
