DI TEMBE LÆRKER SYNGER. Kyndmes. De æ ti, de æ ti, i no æ kyndmee fåbi, o vi lærker hå låw te o syngh; hå vi tø, hå vi frøet, de ær ålti wo trøst, vi må syngh, vi må syngh, vi må syngh! Law æ sommer wo væk, fløw vi mæj o æ træk æn vænd te de fransk 0 de tysk, man eet ku vi glæmm, i de æ hæer, vi hå hjæmm, få deer ku ju ingen snak jydsk. Di vild sæt wos i bur, de æ mud wo natur, i vi ska blyw i de fri mæ wo stæmm; vi slåp ud å m.klæmm, o igjæn æ vi hjæmm, vi æ hjæmm, vi æ hjæmm, vi æ hjæmml Vi æ kommen tebåeg, vi ska ha wos æn måeg æn gue lille måeg o æn reel Kommer ti, kommer rå,” æn ska ålti væ glå æ vi tåw, fo vi dåvvelt o glee! | | De Tømmerbylærker synger Kyndelmisse Det er tid det er tid nu er kyndelmisse forbi og vi lærker har lov til at synge har vi tø har vi frost det er altid vor trøst vi må synge, vi må synge, vi må synge.
Da sommeren var væk fløj vi meget på træk en vending(tur) til det franske og det tyske men vi kunne ikke glemme det er her, vi hører hjemme for dér kunne ingen snakke jysk. De ville sætte os i bur, det var imod vores natur, vi skal blive i det fri med vores stemme vi slap ud af klemmen, og igen er vi hjemme. vi er hjemme, vi er hjemme, vi er hjemme. Vi er kommet tilbage, vi skal have os en mage. en god lille mage og en rede. Kommer tid kommer råd man skal altid være glad, er vi to får vi dobbelt (af) glæde. |