Jens og hans høle


J E N S  0  H A N S  H J Ø L LE
A hår æn gammel hjølle hæer,
o dæn hå væt mæ-tråw,
o ææ'n eet i dawle brug,
dæn hænger i æ låw,
dæn fulle mæ i manne oer
i bode høst 0 slæt.
de ær'n gue "Gånsawer",
f dæm gjør æ arber læt.
De æ ju kun mn lavning no
frå længst fåswonnen daew,
z mæn dær æ liegåt ålti nåwer
Å æn hjølle dæn ska laew,
æ kall ska ju ha grønfuer,
0 ned i æ haew
dæe sloer & gjaen æ græjsplæt
som faar i gammel daew.
i Så lester a mi hjølle nier
hærued i æ låw,
o innen Gær æ gawen læmgh
J vi synger begge tåw,
få dæn ka syngh om Sneum æng
o harrildgræjs o søjer
f o hwiedkløwer o fåglemmijej
o sommerlyw o løjer,
Å om gammel tier o døgde folk
J 0 de ær eet o lyew:
æn "hjøllekåel" wo snåer de støst,
4 æn lille dræng ku blyew,
v få Såen æn slæter han ku slo
æm deemat o æ»daw,
æn dræng sku båer ha dan "skip sålt",
så blew han kåel i låw.
Ja, håerer & mi hjølle,
dæn kiemer som æn klåak,
blywer glåe o glæmmer,
hwa dæ hæjsen gek i.bråek,
at & tøgs igjæn dæn ringer ind
te bode Slæt o høst,
0 om hwu travlt vi vo sku ha
får 0 blyw færre fast.
O strygger & mi hjølle,
så for'n mand o mæel,
om længst fåswonnen tier
dæn ka syngh o'fåtæel,
om suelskjensdaew o sommer
o dawle arbesløst,
4 om åll di kåel o pigger,
dæ hjålp te ? Slæt o høst. 		Jens og hans høle