Jens og hans høle
J E N S 0 H A N S H J Ø L LE A hår æn gammel hjølle hæer, o dæn hå væt mæ-tråw, o ææ'n eet i dawle brug, dæn hænger i æ låw, dæn fulle mæ i manne oer i bode høst 0 slæt. de ær'n gue "Gånsawer", f dæm gjør æ arber læt. De æ ju kun mn lavning no frå længst fåswonnen daew, z mæn dær æ liegåt ålti nåwer Å æn hjølle dæn ska laew, æ kall ska ju ha grønfuer, 0 ned i æ haew dæe sloer & gjaen æ græjsplæt som faar i gammel daew. i Så lester a mi hjølle nier hærued i æ låw, o innen Gær æ gawen læmgh J vi synger begge tåw, få dæn ka syngh om Sneum æng o harrildgræjs o søjer f o hwiedkløwer o fåglemmijej o sommerlyw o løjer, Å om gammel tier o døgde folk J 0 de ær eet o lyew: æn "hjøllekåel" wo snåer de støst, 4 æn lille dræng ku blyew, v få Såen æn slæter han ku slo æm deemat o æ»daw, æn dræng sku båer ha dan "skip sålt", så blew han kåel i låw. Ja, håerer & mi hjølle, dæn kiemer som æn klåak, blywer glåe o glæmmer, hwa dæ hæjsen gek i.bråek, at & tøgs igjæn dæn ringer ind te bode Slæt o høst, 0 om hwu travlt vi vo sku ha får 0 blyw færre fast. O strygger & mi hjølle, så for'n mand o mæel, om længst fåswonnen tier dæn ka syngh o'fåtæel, om suelskjensdaew o sommer o dawle arbesløst, 4 om åll di kåel o pigger, dæ hjålp te ? Slæt o høst. |
Jens og hans høle |