Arkivets småskrifter -

Gå tilbage til…

Fengers allé er bygget i perioden under 1. Verdenskrig frem til 1920 – et enkelt er dog fra 1908, men med Fengers allé har vi fået den gade hvor borgerskabet i Bramming for alvor synliggjorde sin magt. Inden den tid var det sådan at byens arbejdere og DSB-folk boede i den anden ende af byen, i Mæglergade, i Grønnegade og Søndergade. Men med bebyggelsen af Fengers alle blev byen skilt efter penge og anseelse, og sådan er det til dels endnu. Gaden er opkaldt efter læge Palmer N. Fenger der ville udstykke her, men han gik fallit og rejste til USA i 1903 – og så faldt priserne.

Fengers allé er historisk nok byens bedst oplyste gade, der var byvandring her allerede i 1991. Gaden er karakteristisk ved sit helhedsindtryk, murermesterhusene og deres velbevarede udseende, som nok er det mest bemærkelsesværdige blandt stationsbyerne på strækningen Den jyske Sydbane. Gaden fik fortov før 1921, og ny belægning med SF-sten, vistnok i 1976.

Fengersallé, Lindegade – Elmegade sælges samlet kr. 50,-

Lindegade fik sine første huse i 1906 og gaden har er på den måde den første sammenhængende bebyggelse i Bramming. Mens nabogaden Fengers allé er borgerskabets gade, er Lindegade snarere arbejderklassens. Som i så mange småbyer var der ikke udlejningsejendomme i Bramming dengang, så ville man bo skulle man selv bygge, undtagelsen var byggeforeningshusene.

Med Elmegade er vi på vej tilbage mod Jernbanen. Den del af Elmegade der ligger nordøst for Lindegade skulle have heddet Nygårdsvej, men det modsatte beboerne sig, så den hedder stadig Elmegade frem til nr. 58. Elmegade blev anlagt i 1900 – er altså ældre end Fengers allé – af hestehandler A. Hollænder der havde den flotte ejendom Jernbanegade 20 (Hollændergården) hvor nu Elmegården ligger.

Fengersallé, Lindegade – Elmegade sælges samlet kr. 50,-

Jernbanegade fører lige til byens grundlægger: Banegården fra 1874, engang byens største arbejdsplads og Ragna Tonnesen fortæller om sin rejse med den nye bane til Grindsted i 1916. På vejen passerer vi Handelsbanken og bankdirektør Thyssen, lægehuset med Fenger og byens fotograf og historiker C.K. Olesen. Hollændergården – engang centrum for hesteeksport via banen. Og naturligvis Posthuset og de mange landpostbude til cykels.

Jernbanegade kr. 50,-

Se heri om Storegade fra Kikkenborg til Christians cykler, alle de mange huse, der er revet ned: blikkenslager Dues, sognefoged Køhlers, Kikkenborg Krogård, og alle personerne: cigarhandler Jensen, kaldet Skipper, havde pløjet verdenshavene, Marie Thomsen var bagermester, Ingrid Ulrichs kørekort, Karen Hejbøls manufaktur og spejdere. PLus gode historier som Trækvognsturen i 1931, da Chr. Tot trak tandlægen fra Esbjerg til Bramming og blev modtaget af en veritabel folkemængde i Storegade.

Storegade, – Lige nr. kr. 50,-

Hvor Aldi ligger lå engang et hus hvor familien Klingenberg boede. Det var Elise fra Seem der blev 95 år i 1949 og kunne fortælle om dengang studedriverne kom gennem byen på vej til Holsten. Hun var gift med portør Klingenberg – en bror til skomager Klingenberg i nr. 7. Portør Jes Klingenberg var her i byen næsten fra stationens start, fra 1876. Han var faktisk født i Mulvad, måske her i nr. 53. Ægteparret var blandt byens første afholdsfolk og vistnok også med til at grundlægge Socialdemokratiet. De havde 9 børn. Portør Klingenberg døde i 1934, og hans kone, Elise Margrethe boede her til hun døde, hos sønnen vulkanisør, Marius Klingenberg. Han var oprindeligt snedkersvend og glødende socialist i sin ungdom, han var formand for Socialistisk Ungdomsforbund i Bramming i 1920, hvor han var 22 år. Da huset blev revet ned for nogle år siden var det ejet af afholdslogerne Støt os vel og Fremad på ny. Museet havde i starten udstillet en masse regalier herfra.

Byhistorisk har udgivet et hæfte om Storegade, hvor man også kan læse om dengang Storegade var den unge bys forretningsgade med et utal af butikker: købmand Søren Nielsen og hans brændevin, P.N. Andersen der gik fallit og cykelhandlere fra Thorstensen omkring 1. verdenskrig til Antonius til 1998, den store manufakturforretning A.A. Øllgaard, byens største arbejdsplads Bramin, 5. maj 1945 på Sommerlyst da stikkerne blev arresteret. Og så måske byens flotteste huse fra før verden gik af lave – tiden før 1. Verdenskrig.

Storegade, – Ulige nr. kr. 50,-

Ribevej gennem alle tider, fra dengang Frederik den 7. kørte her med grevinde Danner til det nybyggede Thorsens gård. Da købmanden blev dømt som pyroman, da Helena Tornel brændte ihjæl, men også de daglige begivenheder i en gade i provinsen med 2 brødudsalg, 3 købmandsforretninger, et par slagterforretninger – og mange ishuse. Såmænd kun en 30-40 huse, de fleste fra 1910, 1920 og 1930erne, men ikke desto mindre havde Ribevej en barnevognsfabrik.

Ribevej kr. 50,-

Nørregades huse og beboere fra dengang: som ovenfor barber Pultz fra sangkoret. Da slagter Mortensens svin slap ud i friheden, da Christian Tot observerede naboer i ølnød og da fru Fich Rasmussen både skar i glas og drev glarmesterforretning.

Nørregade har altid sammen med Storegade været byens vigtigste gader – hvem af dem er i front i dag? Byhistorisk Arkiv prøver nogle svar, med udgangspunkt i byvandringen forår 2006.

44 sider med mange billeder.

Nørregade kr. 50,-

Samlet pris for alle overstående hæfter i A5 format kr. 250,-

Baks Bramming Blogs

Brammings historie kan skrives på mange måder. Baks måde er den mest underholdende: henkastede skitser fra hans efarings overdrev. Tilsat et bredt udsnit af de mange kultegninger, han lavede hele sit liv.
Historierne er Baks farvel. De blev til i hans sidste levevår, hvor han forsødede sin tilværelse og de tidlige morgener på Solgården med at bladre i sin historiske hukommelse, plus lidt nutidsbetragtninger. Nogle morgener kom der en to-tre blogs -til benefice for omverdenen i Bramming og andre steder på kloden.
Et udvalg af hans blog er samlet i dette hæfte.

Baks Bramming Blogs kr. 50,-

Baks Bramming billeder

I forbindelse med Egnsmuseets udstilling af Baks malerier og tegninger udgav Byhistorisk arkiv Baks fotografier lørdag den 10. november 2007.

Det blev desværre kun til en 135 billeder. Det er jo lidt flovt, både når man nu kender Baks store produktion og også dens billedmæssige styrke. De bedste af Baks fotografier har de samme kvaliteter som hans billeder: evnen til at udtrykke det specielle, nogle linier mod himlen, en særlig situation som vi andre ikke lægger mærke til. Det kan være en bro, en hegnspæl, en transformator der spejler sig i en vandpyt – alt det i naturen der burde vække til eftertanke over mangfoldigheden. Det grafiske spiller en større rolle her end i hans malerier, hvor man kommer tættere på farvespil og skyerne her Vesterude.

Da Bak startede på Vestkysten i Bramming i januar 1954 blev han forsynes med et kamera, Agfa Silette, med krav om at de blev brugt som illustration til hans avisartikler, senere blev det et Voigtländer der tjente ham indtil 1974 hvor overenskomstmæssige forhold standsede den del af hans fotografiske virke. Der var naturligvis mange lejlighedsfotografier som fortjener musenes gnavende kritik, det er jo journalistens lod, men blandt de omkring 8.000 billeder (som arkivet har i negativ 24×36) som det blev til, har han selv udvalgt en 700, som jeg har brygget på.

De valgte billeder udtrykker både tiden og baks syn på livet: Et nåletræ der snor sig på abstrakt vis, en sognerådsformand der forundret ser på et træ der må lade livet. Eller tidens trend indenfor børnenes sæbekassebiler.

Jeg har kendt Bak i mange år og lavet flere bøger sammen med ham – det er en fordel, for så har jeg lært og ved at sætte pris på hans evne til at få øje på det usædvanlige. Se på et billede der ser ud af ingenting, og du tænker: hvad er der specielt ved det? Og tænk så efter over sammenhængen: så finder du måske ud af noget, du ellers ikke ville have tænkt på.

Arbejdet med bogen blev lidt anderledes end jeg havde tænkt, for det endte med at Bak kom med billedtexterne også. Med lidt klip-en-hæl-og-skær-en-tå er det så det man ser – håber mange vil glæde sig over den journalistiske elan der er her – ved siden af faktuelle oplysninger, hans våbenskjold.

Bogen er et udvalg på 135 af de billeder Olaf Bak tog fra 1954 og 30 år frem. Den er blevet til på baggrund af Baks udvalg der omfatter 700 af de omkring 6000 negativbilleder som han har skænket arkivet.
Baks Bramming billeder kr. 50,-

sh 21.2.08