01MogensJessing_foto

Mogens Jessing er født i Bramming (1953) og bor der stadig,  i et hus på Plantagevej der engang var amtets børnehjem. Hans far var pedel på Bakkevejens skole, se maleriet Prins, og hans mor var aktiv socialdemokrat i byrådet hvor hun i mange år var formand for socialudvalget. Han er siden ’73 gift med en jævnaldrende pige fra Bramming, Marianne, f. Johansen,  se portrættet Min hustru.

Siden 1977 har han hver dag, næsten da, taget toget til Esbjerg hvor han er ansat hos HK. Hans bysbørn kan glæde sig over at han er blevet i byen og har udsmykket den med vægmalerier: På Viadukten kan man, mens man venter på grønt lys til Storegade, nyde hans  Stafet,  et værk der er under udvikling. Parkerer man ved Egnsmuseet for enden af Pederstræde, hænger hans  Turist på gavlen af det sidste hus.  At trækkes  med  er malet i privat have uden for Bramming. Han har lavet et   forslag til gavlmaleri  af Storegade 13 ved lyskrydset – det så man gerne realiseret, her har han sammenfattet byens historie. Han har også malet plakater til Kulturnatten i september.

Mogens Jessing maler i en nyrealistisk stil, men det er hans verden ikke. Det er et fremmedgjort univers vi præsenteres for, ingen ved rigtigt hvor vi skal hen, men der er trusler mange steder, forfaldet lurer. Man kan betragte, hvad kan man mere? Hans syn fremgår af hans selvportræt, men ikke hans temperament og lune. Det er ikke noget tilfælde at hans selv omtaler Palle Nielsen, og tænker, sikkert, på universet i hans Babel.

Mere af Mogens Jessings kunst kan ses her –   Malerier –  Portrætter  – Street art

Mogens Jessing har haft mange udstillinger, dette og meget mere kan man se på hans egen hjemmeside: