Gadenavne – med stednavne

 

Det første forsøg på navngivning i byen blev gjort at Borgerforeningen i 1897, et udvalg skulle lave et kort over byen og fremkomme med forslag til gadenavne og sætte skilte op. Hvor meget der kom ud af det får stå hen, i 1907 tilbød en landinspektør fra Varde byen kort og året efter lavede vejassistent Saabye fra Ribe et kort til kommunen. I 1935 havde Borgerforeningen et forslag til gadenavne og husnumre, de havde også bestilt et bykort. De første husnumre kom nok op i sommeren 1935. Således gik det nok sin skæve gang frem til den store omvæltning i 1961 hvor ulige numre kom på venstre side og lige numre på højre. Hidtil havde byen været nummerret som Esbjerg med de ulige numre på højre side. Jernbanegade beholdt dog sine gamle numre. Det blev der talt en del om den sommer.

 

 

Adelgade

Der har vist aldrig været adel i Bramming, men vi har både Adelgade, Borgergade og Præstegade, mens 4. standen ingen gade har fået. Der var jo så Landbohjemmet på Nørregade 38 – det lugtede jo af 4. stand!

 

Bakkevej

Bramming Borgerforening tog i 1950-erne initiativ til anlæggelse af Kælkebakken for midler, der oprindeligt var øremærket til et friluftsbad. Man gravede et hul, den nuværende lille sø ved foden af Kælkebakken, og den opgravede jord blev lagt lag på. Den hidtidige markvej forbi Kælkebakken blev kort efter blev til en asfaltbelagt vej som skulle have et navn, og med henblik på Kælkebakken blev det altså Bakkevej.

 

Banegade

Jernbanegade blev kaldt sådan omkring 1900; navnet Banegårdsvej, Stationsvejen eller Adgangvejen til Stationen forekom også.

 

Birke alle

Gadenavne med træer var et modefænomen i parcelhuskvarterer i 1970erne.

 

Bramming

Navnet dukker op første gang ca. 1290. Forleddet er et navneord, der kommer fra det gammeldanske Bram der betyder kant, rand. Endelsen -ing er måske betegnelsen for indbyggernavn (som alsinger om én der bor på Als). Det oprindelige Bramming ved kirken og hovedgården ligger på et næs mellem Bramming (Ilsted) å og Holsted å. Tidligere blev navnet skrevet Bramminge, en form som var kommet med jernbanen og fulgte den opvoksende stationsby. Efter at Stednavneudvalget i 1968 brugte betegnelsen uden e ændredes brugen, ikke mindst da borgmesteren skar igennem mange diskussioner, og i 1980erne gik det af mode med apoteket og efterskolen som de sidste brugere omkring århundredeskiftet.

 

Bramming Bro 

se Sønder bro

 

Bramming Hedemark

se Bramming mark

 

Bramming Hovedgård

En herregård der blev oprettet som hovedgård i 1500-tallet. Kaldtes tidligere undertiden Bramminggård. Den senere by er bygget på hovedgårdens jorder. Nu er gården Sydvestjyllands Efterskole.

 

Bramming Hovedgårds Landevej

Annonce i Bramminge Ugeblad 27.8.1897: Al syning udføres af Christine Thomsen boende i slagter Hougaards ejendom ved Bramminge hovedgårds landevej [Kirkebrovej]

 

Bramming hovedgårds mark

er området ved Brammingborgvej. Der er eksempler på at huse her er blevet kaldt Bramming mark, men jeg har kun set et par. Ved folketællingen i 1880 stod daglejerhusene til hovedgården anført som beliggende på Bramminggårds mark.

 

Bramming mark  

Tidligere betegnelse for området omkring Hedemarksvej og Bøgely. I 1906 forekom betegnelsen Bramming Hedemark.

 

Brammingborgvej 

Vejen er opkaldt efter gården Brammingborg, Brammingborgvej 9.

 

Bymidten 

Bramming boligforenings bebyggelse på Storegade-Møllevej (kaldt Amalienborg) bygget 1990-95.

 

Bækkedalgård

gård Høevej 10.

 

Bøgeparken

Gadenavne med -park var et modefænomen i parcelhuskvarterer i 1970erne og frem: Bøgeparken, Engparken, Langsigparken, Rosenparken.

 

Darumvej

En ældre navngivning af veje viste hvor de førte hen, jf. Ribevej, Ilstedvej, Mulvadvej, Vardevej. En gammel vej der blev omlagt omkring 1890erne. 

 

Deggerhøj 

i Terpager ved Darumvej 68, navnet på denne oldtidshøj kendt fra 1638. Deggerhøjgård blev vist også kaldt Digehøjgård.

 

Drejervej

I Industrivejs sideveje, hvor man også finder Snedkervej og Smedevej. Måske efter Drejer Jørgensen (se N.A. Jørgensens Plads).

 

Drosselvej

Gadenavne med fugle var et modefænomen i parcelhuskvarterer. Jf. Falkevej, Lærkevej, Solsortevej, Mejsevej. Hele dette fuglenavneområde fra 1960-erne fik i daglig tale straks benævnelsen Pipkvarteret.

 

Elmegade

Gadenavne med navnet på gavntræ var et modefænomen i villakvarterer i 1930erne og før. Ofte var det pågældende træ så plantet som allétræ, jf. Lindegade. Elmegade er en af byens længste beboelsesgader af ældre tilsnit.

 

Elstræde

En lokal el forretning havde til huse her.

 

Fengers allé

Læge Palmer N. Fenger (1862-1926) havde lægepraksis i Bramming fra ca. 1892 til 1903. Han var en usædvanlig initiativrig mand, der gav sig af med såvel teglværksdrift som handel med byggegrunde – men pludselig slap likviditeten op. Palmer Fenger tog konsekvensen af dette faktum på den måde, at han og hans familie udvandrede til USA, hvor han oparbejdede en ny praksis. Han har ejet de fleste af byggegrundene i det område, der bærer hans navn.

 

Fiskerivej

Her lå dambruget Bramming Fiskeri.

 

Forsythiavej

Gadenavne med prydbuske var et modefænomen i parcelhuskvarterer i 1970erne. Jf. Gyvel-, Jasmin-, Syren-, Hyben-

 

Funders alle

En af de få gader der relaterer til jernbanen som byens udgangspunkt. Banen til Funder (og videre til Langå) blev anlagt i 1916.

 

Gabelsparken

Se Gabelsvej. Byens største boligkvarter, anlagt i 1972 og frem.

 

Gabelsvej

Gehejmeråd og stiftamtmand i Ribe, Chr. Carl von Gabel (1679-1748) blev ved giftermål ejer af Bramming Hovedgård og boede da også på gården en tid. Han blev i datiden kendt for sit humanitære og socialt indstillede livssyn, som han vistnok lod komme til udtryk på forskellig vis. I 1907 var der et andragende fra Beboerne på Bramminge Mark om at Vejen fra Nørregade til Bramminge Hovedgård må kaldes Gabelsvej efter Amtm. v. Gabel – Sognerådet havde intet mod det ansøgte at erindre – det kostede jo heller ikke så meget! ½ år efter søgte de igen, om navnskilte, men det fik de nu ikke.

 

Glentevej

hed tidligere Vibevej, men efter kommunesammenlægningen med Esbjerg blev den, trods beboernes protest (2008) omdøbt til Glentevej. I Vejrup beholdt de deres Vibevej!

 

Godthåbparken – Godthåbsvej

Villa Godthåb (Storegade 109) der oprindeligt tilhørte bankbetjent Laurids Christensen – kaldet Laurids Godthåb – gav navn til Bramming boligforenings store byggeri, Godthåbparken som blev bygget 1965-76.

 

Grønnegade 

Her lå en lang række nu forsvundne arbejderhuse, der gik under navnet Pacificgade. Tidligere delvis Lille Søndergade. Ved folketællingen i 1901 var adressen Mulvad mark, Hunderup sognekommune. 

 

Gyvelvej

Parcelhusbebyggelse fra 1987 (opridenligt kaldt Gyngemosen).

 

Hedemarksvej/Hedevej

Området hed oprindeligt Bramming mark eller Bramming Hedemark, sidstnævnte navn forekom i 1906. Inden banen kom til byen i 1874 var der nærmest hede overalt og stedet her forblev længe ret ubeboet og der er stadig sporadisk lyng her i området.

 

Hellesvej

Lambert Helle byggede et af de allerførste huse på Hellesvej ca. 1915-16, hvorfor vejen fik navn efter ham. Lambert Helle var i årene op til 1925 direktør eller bestyrer af forskellige pengeinstitutter i Bramming, bl.a. byens første bank, Bramming Bank.

 

Fru Helle – en tragisk historie

Rejsegildet på Hellesvej nr. 12 fik et tragisk forløb idet det viste sig at bankdirektørens kone havde hængt sig. I noget der ligner drengestreger havde de to sønner taget fra bankens frimærkekasse – og det var for meget for moren. Kapitel 2 er lige så tragisk: den ene af sønnerne gik ud på kirkegården og skød sig ved morens grav. Det var 1921.

 

Helenevej/Westergårds allé

Omkring århundredskiftet 1899-1900 boede der i Bramming en da meget kendt hestehandler Chr. Westergård, hvis hustru hed Helene. Hestehandleren ejede jorden her og begge ægtefællers navne blev taget i brug, da navngivning fandt sted. Men der i 1959 var det nok den første kvinde der fik en vej i Bramming!

 

Hunderup Mark

Ribevej nr. 55, Hedebo ligger på Hunderup mark, i Hunderup kommune.

 

Håndværkervænget

Oprindeligt anlagt med grunde der var store nok til et lille værksted.

 

Høe 

Navnet kendes siden 1510 som Høø, sikkert det samme som Høed. Forled er navneordet hø. Efterled betyder tved, der har sammenhæng med udsagnsordet at skære, et sted hvor træer eller buske er skåret væk, en rydning. Ordet er gammelt, måske fra vikingetiden og det indgår i navne både i Danelagen i England og i Normandiet i Frankrig. Altså: rydningen hvor der avles hø.  Jf. Sønderhøe og Nørhøe (sidstnævnte i Gørding). Ved folketællingen i 1890 blev Bramming Mølles adresse angivet som Sønderhøe, den lå Nørregade /Plantagevej.

 

Ilsted

Navnet kendes fra 1385, Ygelstet. Ikil eller ighia er gammeldansk for igle, altså bostedet hvor der er igler, ved Ilsted å.

 

Jernbanegade

hed i starten Jernbanevej og førte siden 1874 også dengang til DSB-stationen. I 1909 var der til sognerådet et andragende fra beboere på Jernbanevej om anbringelse af et par blus på nævnte vej – de ville altså have gadelys! Men oprindeligt hed den ikke Jernbanegade men Stationsvejen (konstateret i 1908, men samme år blev den også kaldt Adgangvejen til Stationen).

 

Kaj Lykkes allé

Adelsmanden Kaj Lykke (1625-1699) fik ringe tilknytning til Bramming i levende live, men hans jordiske rester er her fortsat. Som følge af majestætsfornærmelse fradømtes han liv og formue og flygtede udenlands. Efter tilladt hjemkomst til landet fik han via en fjern familieforbindelse ophold et par år på Bramming Hovedgård og omkom ved en kørselsulykke i Vibæk. Han er gravsat i krypten under Sct. Knuds Kirke, men hans kranium er på Bramming Egnsmuseum.

 

Karkovs allé

Johan P. Karkov (1914-1984) drev fra 1946 i Skolegade 4 sin lægepraksis i Bramming, JK var også skolelæge. Han var, især de senere år af sit liv, en meget interesseret samfundsdebattør, som bl.a. skrev særdeles læseværdige aviskronikker. Historisk Samfund for Ribe Amt har udgivet hans erindringer ”Fra landsbydreng til læge.”

 

Kikkenborg

Navnet Bramming trængte langsomt igennem – der var jo kun en jernbanestation, så i de første år var navnet for byen Kikkenborg. Krogården Kikkenborg havde jo ligget der siden 1790.  Således kan man se at præsten – han var fra Darum – har noteret: 17.1.1878 født drengebarn. Far: Jernbaneassistent Niels Christensen og hustru Kathrine Sofie Louise Jensen, 20 År, Kikenborg.

 

Kikkenborg mark

Det er vist ikke en almindelig stedsbetegnelse, men i 1908 kunne man dog se en annonce i Vestjyllands Socialdemokrat hvor en P. Jørgensen, Kikkenborg mark forbød færdsel på sin grund, hvor der var en bygning under opførelse, der var bortkommet forskellige ting. I Sognerådet protokol 1909 anførtes PJs adresse som Bramminge Mark – andetsteds står hans adresse som Mulvadvej 57. 

 

Kildeparken

Her lå oprindeligt Sct. Knuds kilde og Bramming boligforening har lavet et minde over den. Kildeparken er bygget 1984-87.

 

Kirkebrovej 

I gamle annaler/arkivalier er navnet Kirkebro set anvendt. Ved kirken var der en bro over Ilsted å, og Kirkebroen blev ombygget i 1911.

 

Kongeheden 

Området ved Hedemarksvej mod Ribevej blev kaldt således for 100 år siden. Måske stedet har fået navn efter de stenalderhøje der ligger der som kaldes for Kongehøjene. Man har vel ment at der var stenalderkonger begravet her. Der er adgang til højene fra Hedemarksvej.

 

Krovej

efter Størsbøl kro.

 

Landengen 

er starten på Høe bæk syd for Gørding-viadukten, nævnt 1907.

 

Langsigparken

Anlagt efter 1999, se også Nygårdsvej.

 

Lergravsvej, Teglvej, Tørreladen

Fra gammel tid lå i dette område Bramming Hovedgårds teglværk, i 1919 flyttet til Hellesvej. Tæt ved Tørreladen ligger Stengården, hvis navngivning måske også har med teglværket at gøre (der har i hvert fald ikke ligget en gård af dette navn på stedet). Ved matriklen i 1688 forekom navnet Leerpøtt på Terp mark.

 

Lindegade

En af byens ældste villagader, kendt for Byggeforeningens 5 dobbelthuse fra 1906 og nogle år frem.

 

Lunagård

Vej opkaldt efter en gård der lå her til ca. 1970. Luna betyder måne på latin. Gården blev bygget af Poul Jensen i 1908, Jensen var en af byens kendte sønner, bl.a. som husmandsfører. I 1967 købte kommunen Lunagård, der havde haft mange ejere.

 

Mulvad 

Navnet Mulvad kendes fra 1510 som Mwlwath. Måske er forled navneordet muld, men det kan også være mul, altså mørke, mulm. Efterled vad der oprindeligt betyder at trænge frem men bruges om en passage af et vandløb, hvor der ikke er bro, men hvor man måtte gå gennem vandet, måske ved at træde på delvis tørre sten. Måske Det mørke (skyggefulde?) vadested.

 

Mulvad mark

Den nordligste del af Mulvad, nu Storegade, Ribevej, Søndergade.

 

Mulvad hede

Området omkring det nuværende Storegade.

 

Mæglergade

Baggrunden for dette navn til denne hyggelige, lille gade skulle angiveligt være denne, at der i sin tid boede en ejendomsmægler Niels Chr. Hansen på stedet, og han tog det for en god spøg, at man kaldte ”hans” gade sådan. Bebyggelsen opstået omkring 1897-98.

 

Møllebroen

Kommunen afsatte i 1907 penge til reparation af broen, men hvor ligger den?

 

Møllegade

Møllegade, der er forbindelsesled mellem Storegade og Nørregade, udmunder i Nørregade netop over for det sted, hvor møller Niels Poulsen i 1885 var med til at opføre Bramming Mølle, (nedrevet 1956 – nu (2011) Coop Brugsen, Nørregade 36). Niels Poulsen er en af byens pionerer, han flyttede til Bramming da der næsten ingen by var.

 

N.A. Jørgensens plads

Drejer N.A. Jørgensen (1873-1950) etablerede sig i 1911 i en særdeles beskeden lille bagbygning i Nørregade 20, hvor han indrettede sit drejerværksted – som senere blev til Bramin, der 1922 flyttedes til Storegade 39 (ved nævnte plads) og i 1961 til Vardevej 4 (nu Kræmmermarkedet), hvor fabrikationen foregik til nedlæggelsen i 1990.

 

Nygårdsvej

Denne vej, som tidligere hed Langsig eller Langsigvej; betegnelsen sig dækker over et lille areal, som er fugtigt, og som kun langsomt tørrer ind efter vintervæden. I dag har vejen fået navn efter gården Bramming Nygård (opført 1808), over for hvilken den udmunder i Brammingborgvej. 

 

Nørhøe (i Gørding)

Se Høe

 

Nørrebro og Sønderbro

lå nord hhv. syd for bebyggelsen Nørå, altså broerne på Kirkebrovej over Sneum å og Bramming/Holsted å.

 

Nørregade

En af byens ældste gader. Se Østergade

 

Nørå 

Navnet kendes siden 1483 Nøraa, grundet beliggenheden nord for Holsted å.

 

P. Schous vej

En af de driftige og foretagsomme igangsætningsmænd, i nybyggerbyen Bramming var i 1890-erne købmand P. Schou. Han havde adskillige jern i ilden, og han etablerede bl.a. trælasthandelen, senere kendt som Thorsens Trælasthandel, Ribevej. I 1897 flyttede han til Kolding, nok som følge af sin andel i udstrakt jordspekulation. Parcelhusbebyggelse fra begyndelsen af 1980erne.

 

Pederstræde

Betegnelsen ’stræde’ stammer nok fra dengang gaden ikke var så bred fordi forsamlingshuset lå der. Men hvor ’Peder’ stammer fra er et lokalhistorisk mysterium. Tidligere (1898-1971) var betegnelsen Sct. Pederstræde/St. Peders Stræde den almindelige, men navngivningen kan jo næppe have samme oprindelse som den helgen Peterskirken er opkaldt efter? På den anden side har vi jo både Ansgar og Knud i byen… 

 

Persillegade

Se Søndergade

 

Pistolstræde

er en smøge fra Storegade til parkeringspladsen nordfor, den har eksisteret siden før 1. Verdenskrig. Navnet synes at have været i brug siden engang i 1930erne eller 40erne, hvor der boede en skomager, sadelmager eller en møbelpolstrer bagved hvis arbejde gav knald som en pistol.

 

Plantagevej

Navnet har relation til den omstændighed, at vejen fører tæt forbi en plantage, nemlig Bramming Plantage, i daglig tale kaldet Lystanlægget. Navnet Plantageallé har samme oprindelse.

 

Porsholt 

Måske forled pors, planten myrica (porsesnaps) og efterled holt, der findes i ganske mange stednavne hvor det betyder den lille skov. Altså Den lille porseskov. Porsholtgård ligger på Porsholtvej 5.

 

Porsholtparken

Boligforeningsbebyggelse og parcelhus bebyggelse fra 1974. 

 

Præstevej

Bramming havde via sognefællesskabet med Darum sin præst boende i Darum indtil 1903, da pastor J. Hovgaard tiltrådte som Bramming Sogns egen præst. Præstens rute Darum-Bramming og retur foregik på præstens vej. Året efter kunne han tage den da nyopførte præstebolig, Nørregade 52A, i brug. Den senere udstykning af grunde fra Skraldemandens areal (der blev kørt renovation ud her) gik nok også bedre når vejen nu hed Præstevej.

 

Ribevej

kaldtes tidligere ofte Ribe Landevej. Indtil banen kom i 1874 var Storegade-Ribevej en del af den gamle drivervej, hvor der forekom en ikke ringe trafik af studeflokke. Vejens opdeling fuldendtes, da Viadukten blev anlagt omkring 1916-17, og bevogtningen af jernbaneoverskæringen ophørte. Men et tredje navn har den også haft, i 1909 var der ansøgning til sognerådet om anbringelse af to electriske blus på Søndre Landevej.

 

Sct. Georgs Bo 

Boligforenings og almindelig rækkehusbebyggelse (-ejer) i Mulvadparken, bygget 2004. Initiativtagerne var gamle spejdere.

 

Sct. Knuds alle

Brammings gamle kirke er viet til Sct. Knud. Kong Knud den 2. hvis magt støttede sig på kirken blev dræbt efter et bondeoprør i 1086 og kåret som helgen i 1101. Men vejen fører jo til skolen og ikke til kirken.

 

Skolegade

En kreds af foretagsomme mænd i Bramming fik i 1897 etableret Bramming Efterskole (nu Mødestedet, Skolegade 10), og da byens kommuneskole dengang lå i Jernbanegade 36, var det nærliggende at give vejen forbi efterskolen dette navn – i nyere tid kom der i en periode atter en skole i gaden: Friskolen i Skolegade 4, nu Gabelsvej 12. Gaden kommunal fra 1907.

 

Smedegårde

I 1943 blev gårdejer Bendiks Jensen Schmidts adresse angivet som Smedegaards mark, det var nok Brammingborgvej 14. Den nutidige Smedegårdsvej ligger nord for Smedegårde. Smedegårds Krat er noteret i 1904 og Smedegårds bro gik over Ilsted å mellem Sønder- og Nørhøe, vistnok.  Navnet Smedegårde kendes siden 1664 (Smedgaard). En smedje der lå ved Hovedgården har vist ikke noget med Smedegård at gøre.

 

Sneum

Navnet kendes fra 1292 som Snethum. Forled er det gammeldanske navneord sneth, et afskåret stykke, kratskov. Efterled det gammeldanske hem. Altså bebyggelsen ved kratskoven. Tidligere nabokommune vest for Bramming, hvor den yderste del af Storegade hørte under. Ribevej 20 har navnet Sneum. I 1925 købte fhv. gdr. Niels Christian Hansen, Sneum, huset som han solgte i 1930. Men et minde om sin gamle gård havde han villet sætte.

 

Solgårdsvej

Efter ældreinstitutionen Solgården – et yndet navn i 1950ernes Danmark, googler man navnet giver det 36.700 hits. Ved navngivningen af plejecentret i 1954-55 var også navnet Gimle i sving. Gimlevej ville have prydet byens gade- og vejnavne-beholdning.

 

Sportsvej

Indtil omkring 1920-rne var området omkring Sportsvej en lille plantage, Ibsens Plantage, men i nævnte årti tog byggeriet til i omfang, og da gaden skulle have navn fik den navnet Sportsvej, efter sigende fordi det var den første ”rigtige” gade med retning fra byen direkte til stadion.

 

Stationsvejen

Jernbanegade blev kaldt sådan omkring 1900, navnet Banegade, Banegårdsvej, eller Adgangsvejen til Stationen forekom også.

 

Stejlgårdsparken

Udstykning fra Stejlgård på Vardevej 6, startet efter 2004. 

 

Stengården

Se Lergravsvej

 

Storegade

Et mindre sensationelt gadenavn i Danmark, der er 56 af slagsen! Brolagt i 1920erne.

 

Strygejernet

Triangelen/Trekanten var tidligere betegnelsen for Nørregades udmunding i Storegade og brolagt med små brosten omkring 1920. Sin nuværende form fik pladsen i 1968, da Strygejernet blev ombygget. Strygejernet var bygningen på hjørnet af Nørregade og Storegade, navngivet grundet bygningens facon. Fra 2011 bruges betegnelsen om parkeringspladsen bag Strygejernet hvis funktion skal være Brammings centrale plads til marked, byfester mv.

 

Syrenvej

Parcelhuskvarter fra 1987. (Oprindeligt kaldt Gyngemosen).

 

Sønderbro 

blev også kaldt Bramminge Bro. Syd herfor Kirkebro, og nord for Nørå Bro. Se også Nørrebro

 

Sønderhøe  

Se Høe

 

Søndergade

Gik tidligere til Kikkenborg, men blev afskåret da Viadukten blev anlagt i 1916/17, også den sydlige ende blev afskåret. Ribevej nr. 2 lå således oprindeligt på Søndergade. Købmand P. Andreasen startede et gartneri her omkring 1910, derfor blev gaden også kaldt Persillegade. Ved folketællingen i 1901 fandtes også adressen Lille Søndergade, der forløb parallelt med Ribevej, i dag Grønnegade/Thorsensvej. Begge adresser var dengang proletariske. Se også Østergade.

 

Søndre Landevej

Se Ribevej

 

Søparken 

Der er vistnok en lille sø i beboelsens nærhed, Høe Bæk løber der i hvert fald.

 

T. Tonnesens vej.

Bygmester Tonnes Tonnesen, Bramming (1872-1955) var med til at forme eller rejse nybyggerbyen Bramming, idet han opførte et stort antal boliger, ikke mindst på Fengers allé. Desuden var han i stort omfang med i byens liv i øvrigt, bl.a. som sognerådsmedlem (og –formand), og han var altid på de svage og mindrebemidlede medborgeres side.

 

T. Øllgårds vej

Justitsråd og landvæsenskommissær Terman Øllgård (død 1827) blev ikke blot kendt for sine embedsposter men også som den ejer af Bramming Hovedgård, der satte sig minder i form af byggeri. I 1786 lod han opføre gårdens smukke, nuværende hovedbygning, og i 1823 skænkede han Bramming Sogn dets første, egentlige skolebygning – i Nørå, som på det tidspunkt var Bramming Sogns tyngdepunkt. Parcelhusbyggeri fra begyndelsen af 1980erne.

 

Teglvej

Se Lergravsvej.

 

Terp 

Navnet dukker op i 1377 som Thorp (og Torpsgarth). Ordet torp brugtes endnu i 1600 tallet i sin gamle betydning udflytterbebyggelse; Terp, Torpe, Torup, Tarp er samme form som Torp. Det er et af de almindeligste efterled i danske stednavne og er almindeligt i danske stednavne i Danelagen i England og findes på mange runestene. I nutiden kan det være efterledet rup, -trup, -drup (f.eks. Bjerndrup), og det har været forbillede for nyere navne som Klattrup (Esbjerg). Terp ligger nordvest for Bramming.

 

Terpager 

Navnet dukkede op i 1481 som Terpagher. Endelsen ager stammer fra gammeldansk akær, fra at age, altså drive, bevæge:  et sted hvor kvæget drives hen, senere fik det betydningen en mark. Terpager lå før 1938 i Sneum kommune, omfatter det nuværende Darumvej. Ligger sydøst for Bramming.

 

Terperis 

Område med skov (1904). Ligger nordvest for Bramming.

 

Thorsensvej

Denne vej har navn efter naboen, den nu nedlagte Thorsens Trælasthandel, Ribevej 6. Niels Thorsen (1868-1932) startede i 1899, efter nogle år som forvalter hos forgængeren P. Schou, sin egen trælasthandel i området ved Storegade 1, hvor nu baneterrænet er. Senere flyttede han til Ribevej 6, hvor der i 2004 opførtes boliger.

 

Thorstedlund

Bankfuldmægtig Kristian Thorsted, Bramming, (1929-1999) afstod i 1960-erne et større jordareal med henblik på opførelsen af dette boligområde.

 

Thuesvej

Jens Thue Jensen (1923-45) gik som ung student ind i modstandskampen og kampen mod nazisterne og besættelsesmagten men blev taget og henrettet i Ryvangen marts 1945 – kort før kapitulationen. Bogen Thue og hans tid fortæller om ham og de øvrige frihedskæmpere, hvis navne findes på stenene i mindelunden på Sct. Ansgar Kirkegård, Nørregade. 

 

Triangelen/Trekanten

Se Strygejernet

 

Tværsigvej

Ligesom med Nygårdsvej er der her tale om en sig. I Tværsigvej antydes måske, at den sumpede plet har ligget på tværs af hjulsporet, på Nygårdsvej/Langsigvej måske på langs ad sporet. Fra 1664 kendes en bebyggelse med navnet Thuersig, ligeledes én ved navnet Hundsig, det sidste navn er ikke genoplivet. Ved matriklen i 1688 forekom navnet Tverse eller Tversinge som betegnelsen på to gårde.

 

Tømmerby

Navnet kendes fra perioden 1240-1440 som Tymbærby. Forled er tømmer og efterled by. Altså: byen hvor der produceres eller handles tømmer. Endelsen by kommer oprindeligt fra det vestnordiske byr, der betød gård. I Sneum kommune.

 

Tømmerby mark 

Lå før 1938 i Sneum kommune, det omfatter både den yderste del af Storegade og Vardevej plus evt. noget af Darumvej. 

 

Tørreladen

Se Lergravsvej

 

Vestergade

Se Østergade

 

Westergårdsallé

Se Helenevej

 

Viadukten

Blev anlagt 1918-20 da der blev lavet dobbeltspor til Esbjerg. Den blev tidligere (1921) kaldt for Tunnelen. 

 

Vibevej

Se Glentevej

 

Østergade

Det mest populære gadenavn i Danmark. Jeg har fået det til 179 steder i fædrelandet. Skarpt efterfulgt af Vestergade med 173 forekomster. Nørregade og Søndergade har 156 hhv. 150 forekomster. På Østergade ligger bebyggelsen Tobakshusene nr. 13-19.

 

De kom ikke med

Ser man nu på alle byens navne, er det ikke den store påhitsomhed, der trænger sig på. Af og til har Byhistorisk arkiv fået henvendelser fra det daværende rådhus om forslag til navne. Det er nu ikke blevet til mange resultater. Byen er præget af de vanlige modeluner: Birkekrattet, Forsythiavej etc., dem er der mange af. Men egentlig en navngivning efter byens historie – det vi bygger på – skal man lede længe efter. To jordspekulanter har fået deres navne: Fenger og Schou. Men hvad med byens foregangsmænd: Smed Thomsen der sørgede for en moderne skole, Bakkevejens. Fotograf Olesen, der har dokumenteret hele byens udvikling med sine billeder. Jernbaneassistent Poulsen der startede byens første avis. Møller Poulsen, den første pioner der startede før alle de andre. Og så de andre jernbanefolk – vi har kun Funders alle som minde – men altså stationsforstander Randel, der insisterede på kultur i det nye forsamlingshus. Og de der ikke havde flertallet i byrådet: Hvordan så boligsituationen ud i byen uden Kurt Timmermann? Bech Nygaard og alle hans planer – de fleste var fremsynede. Folkelisten (selvom det jo er lidt tæt på i tid). Ukuelige forkæmpere for husmændene: Poul Jensen og senere konsulent Hansen. 

 

Og så alle kvinderne, de hjemme gjorde sig kanske ikke så bemærkede, men der var jo kvinder i front på Jernbanerestauranten, på Sommerlyst, de bestyrede Tatol, passede gartnerforretninger. Og i det offentlige: Jordemoder Elise Olsen fra Ribevej (Helga må vente et par år), Ingeborg Eskesen der både passede bibliotek og bank. Ragna Tonnesen der har skrevet det meste af byens historie. Maren Olesen der både kunne spille bridge og fotografere alle herfra og til Skagen. Man kommer jo så heller ikke udenom husholdningskonsulent Margrethe Hviid Jakobsen hvis cerut jeg ikke yndede, men hun har dog sin plads. Og så den skønneste kvinde i byen, biografchefinde, Erna Sørensen, men det skal måske vente et par år.

 

Jeg synes ikke at Storegade skal omdøbes, men lidt plads bør der være til fortiden. Som den tyske trubadur, Wolf Biermann sagde: Jeg ønsker mig ikke en gade, men bare et lille stræde. Nogle af personerne ovenfor bør i det mindste have et stræde, en lille plads. Jeg vil foreslå:

 

Smed Thomsens plads – f.eks. torvet ved det nuværende apotek, han boede deromkring.

Fotograf Olesens vej

Redaktør Poulsens stræde – f.eks. vejen der fører ind til perron 1.

Niels Poulsens møllesti

Poul Husmands vej

Randels passage – f.eks. stien forbi biblioteket til Jernbanegade.

 Kurt Timmermanns vej – vejen på Ribevej langs boligforeningsblokkene på østre side.

 

Og så var der jo kvinderne…

 Det var noget af det første den nyansatte kommuneingeniør Hildur Thomsen satte i værk, og i Byhistorisk arkiv kan det til stadighed give forviklinger idet gamle beretninger jo altid vil henvise til gamle husnumre.

 Tommi Larsen, formand for Museumsudvalget, har foreslået at –ing kan betyde bosted, Bramming betyder altså bostedet ved åbredden. Han anfører også at man tidligere mente af Bramming stammede fra personnavnet Brami, og således skulle betyde Brami-slægtens bosted. (Iflg. Ugeavisen for Bramming 9.12.1981) Svarende til TLs sidste eksempel har Agersnap (1916): Navnets oprindelse har man ført tilbage til Bram og vang eller rettere Brams vang, da Bram er et gammelt Personnavn

 Det første konstaterede poststempel uden e er fra 25.11.1968.

 Ragna Tonnesen (f. 1904), omtaler en ejendom på Kongeheden, nær Kongehøjene på Bramming mark.

 Den sydlige del af Mulvadvej, kan måske have haft betegnelsen Bramminge Mark, som også dækkede det nuværende Hedemarksvej.